Vi cykler på efterskolen

Vores efterhånden ganske store friskole er jo kendt for at være utraditionelle på en række områder, og et af de mest populære og ret utraditionelle påfund er vores cykler. Ja – vi har simpelthen indkøbt 30 cykler, som vi benytter i flere forskellige sammenhænge i undervisningsøjemed. Det er ikke kun i gymnastik – men også i biologi og historie. Det kræver nok lidt nærmere forklaring?

Cykler skaber læring

Ofte skal der utraditionelle metoder til for at skabe den indlæring, vi har som formål. Og her har vi konstateret, at fysisk aktivitet som ALLE kan være med i, skaber en væsentlig større indlæring hos børnene. Vi har jo nogle få elever med bevægelseshandicap, men det klarer vi med et par tandemcykler i stalden, og det giver så et ekstra element til det hele: Sammenhold og teamarbejde.

Nå – men vi tager en klasse ud på cyklerne til for eksempel gymnastik, hvor vi enten cykler hele lektionen eller laver diverse behændighedsøvelser. Det er klart, at det slider lidt på cyklerne, men vi har en forrygende god aftale med BCW, så det går endda.

Vi bruger også cyklerne i historietimerne, hvor vi tager på ekskursioner til de mange historiske punkter, vi har i området. Det giver eleverne en helt anden oplevelse end en tør gennemgang i klassen, og hvad der er nok så væsentligt: Det skaber tørst efter mere viden om historie.

Vi er meget begejstrede for hele det setup, der skaber fysisk aktivitet i kombination med læring, og vi ved, at flere andre skoler nu kigger os i kortene og overvejer tilsvarende tiltag. Ved at vi har cyklerne, slipper vi også for sociale problemer i relation til de elever, der ikke har råd til en cykel, eller som kun har råd til et gammelt lig af slagsen.

Alle cyklerne – på nær tandems – er ens og i samme farve. Så er der ikke så meget at diskutere og ingen mobning!