Stedet i København

Min gode ven er eventmanager. Han beskæftiger sig mest med internationale events, hvor der er deltagere fra flere forskellige lande. Han rejser meget med sit job. Han har mange møder, hvor han koordinerer med de forskellige deltagere og de aktiviteter, de skal lave. Omvendt, så afholder han også mange møder selv. Nu her i næste måned skal han holde et møde for ca. 30 personer. De kommer fra 10 forskellige lande i Europa. Så han har brug for at finde et lokale, der kan lægge ramme om mødet. Det bliver et langt møde, men heldigvis kun en enkelt dag.

Konferencelokaler

Han fortalte mig, at han ikke kan finde et passende lokale her i byen, og bad mig om hjælp. Han ved, jeg kender København bedre, end han gør. Jeg sagde selvfølgelig ja til at hjælpe ham, men hvis mødet skal holdes i København, hvorfor så bede mig om hjælp? Kan han ikke bare google ”mødelokaler København” eller ”konferencelokaler København” og, så finde et sted, der passer? Det havde han gjort, men de lokaler, han har fundet, er nogle af de mest kedelige, han nogensinde har set. Samtidigt har de ikke faciliteter til at kunne huse tolkene, som han har brug for.

De arbejder jo med 10 forskellige sprog. Han vil ikke have, at nogen ikke forstår, hvad der bliver sagt. Ok, han har en god pointe. Men måske kunne de arbejde på engelsk? Nej, ikke tale om. Italienerne og franskmændene taler generelt ikke engelsk. Ikke fordi de ikke kan. Og grækerne, dem aner han ikke noget om. Kan de tale engelsk. Briterne, ja, de kan, men de kan faktisk være svære at forstå for andre folkeslag. Medmindre de taler sådan et skolet BBC-engelsk. Han vil ikke risikere noget. Mødet handler om eventets økonomi, så der skal ikke være nogen som helst misforståelser. Alle skal vide, hvad det koster dem, hvad de forpligtiger sig til, og hvad de får ud af det. Sådan er det bare.

Fremragende lokaler til møder

”Jeps, og du vil så gerne have, at jeg hjælper dig med at finde nogle spændende mødelokaler, hvor I kan snakke om euroer og aktiviteter i spændende omgivelser? For mig lyder det som et kedeligt møde, så hvorfor ikke bare være realistisk og sige, at det bedste lokale er et, der ikke distraherer, fordi der er god kunst på væggene?” Jeg plejer at tale meget direkte til ham. I det her tilfælde synes jeg, at han er lidt for kræsen. Et mødelokale på et hotel kan sagtens bruges til det. Det er jo ikke et møde, hvor de skal udvikle nye idéer. De skal ikke være kreative. De skal lægge kortene på bordet og finde ud af, hvordan de bedst bruger det budget, de har.

Hans svar var, at det har jeg ret i, men har jo sit internationale ry at tænke på. Og det involverer, at møderne, han afholder, altid sker i spændende og komfortable rammer. Han supplerede sit svar med, at gode rammer giver gode møder. Ok, hans internationale ry vil jeg blæse på. Men argumentet om, at gode rammer skaber gode møder, kan jeg ikke sige noget imod. Jeg giver ham min liste med ideer til mødelokaler i København. Den øverste og min favorit er og bliver MBK.