Vi starter da bare en skole selv. Sådan er holdningen hos mange forældre, når kommunerne landet over lukker de lokale skoler. Størst var effekten umiddelbart efter kommunalreformen, hvor de nye kommunalbestyrelser efter få år ved magten svingede sparekniven over mange af de mindre skoler – med et hav af nye friskoler til følge.
Groft sagt genopstår godt en tredjedel af de lukkede folkeskoler som friskoler.
I august 2011 slog det største antal friskoler i mange år således dørene op, men selvom udviklingen var bemærkelsesværdig i 2011, er det ikke så voldsomt, når man ser det i et større perspektiv. Det er nemlig langt fra alle friskoler, der står distancen, så selvom kurven peger jævnt opad, skyder den ikke helt til himmels.
Typisk åbner der mellem otte og tolv nye friskoler om året, men i 2011 var tallet fordoblet. En udvikling, der dog næppe fortsætter i de kommende år, hvor antallet af skolelukninger formentlig vil falde.
Det er nemlig oftest udsigten til lang transporttid til en større skole, der får forældrene til at tage initiativ til at starte en ny friskole op. Og så handler det naturligvis også om skolens betydning for et lokalsamfund. Mange små landsbyer er blevet affolket efter den lokale skole er lukket. Ganske enkelt fordi børnefamilierne flytter væk, og kun pensionisterne sidder tilbage.
Derfor er det ikke kun forældre, men også erhvervsdrivende og andre, der brænder for at opretholde det levende landsbymiljø, der støtter op om de nye friskoler.
Til forskel fra folkeskolerne har friskolerne deres eget værdigrundlag, som fastsættes i skolens vedtægter. Derfor beslutter forældrene ikke bare, at de vil starte en ny skole, men også hvilken type skole, de vil grundlægge. Og det kan være lidt af en udfordring at blive enige på det punkt.
Når en friskole startes fordi en kommunal skole lukkes, har stifterne nemlig sjældent samme værdigrundlag, ligesom stifterne af eksempelvis en religiøs friskole har det. Og derfor ligger der en stor opgave i at finde ud af, hvad skolens værdier skal være.
Skolen er jo netop ikke startet ud af utilfredshed med folkeskolen, men ud fra ønsket om at bevare en skole i lokalområdet.