Højskolen gør dig klogere på livet

Et højskoleophold er vejen til at blive klogere på livet og dig selv

På en højskole bliver man klogere – både på sig selv og på nogle specifikke emner – men uden at tage en eksamen. Her er det nemlig ikke karaktererne, men også det sociale liv eleverne imellem, der har afgørende betydning. Hvor højskolerne førhen var meget almennyttige, er de dog med tiden blevet mere linjeopdelte.

Mere en 70 højskoler i Danmark.
Der findes mere end 70 forskellige højskoler i Danmark. Den korrekte betegnelse er egentlig folkehøjskoler, men i dag siger man bare højskoler. Højskolerne er meget forskellige og har hver deres områder og specialer. For eksempel findes der en del idrætshøjskoler, og der er også højskoler, der tilbyder studieforberende kurser indenfor eksempelvis sygepleje og pædagogik.

En grundregel for hele højskoleprincippet er, at højskoler er for alle. Der er ingen krav om tidligere skolegang, karaktergennemsnit eller andet. Eneste adgangskrav er en minimumsalder på 16 ½ år for ungdomshøjskoler og 17½ år på de øvrige højskoler.

Højskolerne har både korte og lange kurser på deres skema. Generelt vælger de unge elever de længere forløb, mens alle aldersklasser tager del i de korte kurser. Der findes endog højskoler, der holder familiekurser, hvor både børn og forældre er aktive deltagere.

Der er statstilskud til en tur på højskole.
Staten yder tilskud til højskoleophold. Og derfor skal højskolerne leve op til loven om folkehøjskoler. I loven står der blandt andet, at højskolerne skal tilbyde ” undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene”.

Af samme grund giver højskoleophold også point, hvis man vil søge ind på en uddannelse gennem kvote 2.

Rigtig mange skoler og firmaer anvender i dag betegnelsen “Højskole”, men det er ikke alle der er godkendte folkehøjskoler. Tænk bare på skoler som journalisthøjskolen, handelshøjskolerne og tandlægehøjskolen.