Min veninde fra Ukraine voksede op sammen med sin familie. De var kærlige imod hende. De tilhørte et omrejsende cirkus og arbejdede hårdt. Hendes far var i sin tid gymnast. I sin tid – det vil altså sige, dengang han var ung, var han meget kendt i hele verden. En skade bevirkede dog, at han måtte trække sig fra sporten og finde en levevej. Han blev derfor klovn i det cirkus, som min veninde voksede op med. Hun fortæller mange spændende og fascinerende historier om forskellige mennesker, hun har mødt fra hele verden. Der har været kinesiske akrobater, franske tryllekunstnere og amerikanske showfolk forbi hendes vej.
Tilfældigt møde
Jeg mødte hende tilfældigvis på en sportsplads. Vi var der begge to, fordi vi skulle overvære vores børns første fodboldkamp. Vi faldt i snak, og hun fortalte mig, at hun også havde et andet motiv for at være her. Hun ville nemlig tjekke ud, om fodboldbanen var passende til hendes job. Jeg blev nysgerrig og spurgte hende om, hvad hun laver.
Træning af hunde
Hun fortalte, at hun tilbyder forskellige kurser i hundetræning. Det er noget, hun har lært fra helt lille – i cirkusset. Hun fortalte mig også, at der er mange mennesker, der gerne vil lære at træne hunde. Hun har travlt. Hendes drøm er at købe en ejendom lidt uden for byen med et stort stykke terræn, så hun kan få lavet en masse kurser i agility og hundetræning.
Det var en god samtale. En meget sød kvinde. En kvinde, som måske ikke er så veluddannet på den måde som vi mener, man skal være det her i landet. Men en kvinde, der tænker selvstændigt. En kvinde, der har rejst meget, set mange ting, mødt mange mennesker. Og som har valgt at arbejde med hunde.
Skoler for hunde er godt
Mens vi så på fodboldkampen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det har været for hende at være barn – i et cirkus. Sikkert noget med kolde nætter i vinterkulde et eller andet sted i Centraleuropa, eller med ulideligt varme nætter nede i Sydeuropa. Der har sikkert været mange hunde i hendes liv. Jeg spurgte hende om det. Hun fortalte, at det ikke var særligt sjovt at vokse op i et omrejsende cirkus.
Det der med at skulle undervises af sine forældre, der aldrig havde tid til at give hende den korrekte undervisning, var svært. Det der med at skulle være oppe til langt ud på natten, fordi der skulle ryddes op efter den sidste aftenforestilling, og hun skulle hjælpe med det, kostede mange værdifulde timers søvn. Hun talte om træthed. Men hun talte også om at tage ansvar. Om at være solidarisk og om at kende sine grænser. Hun mener, at hun har lært meget af sin opvækst. Hun er glad for ikke at bo med et omrejsende cirkus længere. Men det der med hundene, som hun lærte, vil hun aldrig forlade.
Jeg må indrømme, at jeg fik tårer i øjnene over at høre om hendes liv. Et spændende og svært liv. Et liv, der har givet hende mod til at forsøge sig som selvstændig hundetræner i dag. Flot.