Der findes masser af ”fikse investeringer” hvor aktier, obligationer, råvarer, valutaer og andet pakkes ind i en emballage, der giver indtrykket af, at man investerer sikkert og har gode muligheder for at tjene penge. Men du får ikke mere, end du betaler for, så derfor skal du ikke låne penge til investering.
Du kan ikke få noget for ingenting
På de finansielle markeder er der stor konkurrence, og der ligger sjældent guld i gaderne og flyder. Og hvis der endelig gør, bliver det hurtigt samlet op, og det er formentlig ikke af dig, da du ikke bruger hele dagen på at lede efter guldet som professionelle investorer. Regn med at du ikke bliver foræret eller finder et højt afkast uden at tage høj risiko.
Sådan fungerer et struktureret produkt
I dag udbyder flere banker såkaldte ”strukturerede produkter”. Lad os ikke diskutere mange forskellige navne men blot konstatere, at et struktureret produkt kan blive kaldt en obligation, selvom man investerer i for eksempel aktier.
Der er tre parter i strukturerede obligationer; administratoren, sælgeren og dig som investor. En god gammel joke går således, at sælgeren og administratoren står og taler sammen. Sælger siger til administratoren: ”vi er tre parter her, og det er i hvert fald to ud af tre af os, der tjener penge!”
På trods af en ellers sympatisk indpakning er det især omkostningerne, der er i vejen for, at afkastet bliver fornuftigt for investoren. Lad os tage udgangspunkt i en femårig struktureret obligation. Den udstedes til kurs 103, og investor er garanteret kurs 100 i år 2016. Du betaler med andre ord 103 kroner i dag og er garanteret at få minimum 100 kroner tilbage om fem år.
Derudover får du en andel af et afkast på et eller andet spændende og som regel utilnærmeligt marked for den almindelige investor som for eksempel valuta, råvarer, kinesiske aktier eller andre højaktuelle markeder som infrastruktur eller klima. Det lyder uden tvivl oplagt at stort set få alle sine penge tilbage om fem år og samtidigt have mulighed for få del i den kinesiske superøkonomi eller klimainvesteringer, som ”alle” taler om.
Men hvad sker der egentligt mine penge?
Der er naturligvis forskel på strukturerede obligationer og deres vilkår, men basalt kan det foregå som følger. Obligationen udstedes til kurs 103. Sælgeren beholder tre kroner i gebyr til blandt andet projektbeskrivelser og honorar til salgsrepræsentanter. Derefter investeres 86 kroner i stensikre rentebærende obligationer til tre procent i afkast.
Årsagen er, at sælger garanterer, du som investor får minimum 100 kroner igen om fem år, og det er lige hvad 86 kroner bliver til, hvis de investeres til tre procent i afkast. Sælgeren kan dermed sikkert holde løftet, uanset hvad der måtte ske på investeringsmarkedet.
Derefter er der 14 kroner tilbage til at investere for i eksempelvis valuta, og måske belånes de 14 kroner også for at få større potentiale for afkast. Der kan være forskellige vilkår for, hvordan resultatet bliver delt mellem sælger og dig som investor. Og det er endnu en grund til at holde sig fra det. Det er svært at gennemskue hvad du får ud af det, og ikke mindst, hvad det koster at være med.
Hvor meget kan du tabe?
Langt de fleste mennesker jeg rådgiver, tænker at de stort set ikke taber penge, hvis de får de 100 kroner tilbage om fem år. Det er måske lidt frækt at bruge ordet forkert, men vi er nok alle enige om, at 100 kroner om fem år ikke har samme værdi som 100 kroner i dag. Et tab er der altså uanset, hvordan vi vender og drejer det, hvis du kun får din oprindelige investering tilbage.
Køb ETF, aktier eller obligationer i stedet
Hvis ellers den strukturerede obligation passer til din risikoprofil, kan du ligeså godt selv købe sikre obligationer for det meste af formuen og spille for resten ved at købe en stor samling aktier eller en ETF (en børshandlet fond) med lave omkostninger. Hvis vi tager udgangspunkt i eksemplet fra før, sætter du 86 kroner i sikre obligationer og 14 kroner i aktier, og så har du i grove træk skabt dit eget strukturerede produkt til meget lavere omkostninger. Herved er du er stadig garanteret 100 kroner om fem år, og værdien af de sidste 14 kroner er sandsynligvis også vokset eller i hvert fald et eller andet værd.
Du kan måske ikke investere ligeså eksotisk i klima eller infrastruktur, men kinesiske aktier er muligt. Du kan sågar købe guld med en ETF, der koster dig omkring 0,25 procent ved at bruge iShares (en børshandlet fond ala en dansk investeringsforening). Men du spreder din risiko rigeligt ved at investere globalt i aktier og obligationer. Tænk på at selskaber laver alverdens produkter i alle brancher, og det er risikospredning nok inklusive valuta, klima og hvad der ellers er populært. Undlad at købe ekstra i forskellige sektorer, for det kan ikke forudsiges, hvilke sektorer eller lande der klarer sig bedst fremover.
Skil dig af med det
Kig dine pensioner og investeringer i gennem. Dukker der strukturerede produkter op, bør du kraftigt overveje at skille dig af med dem snarest, hvis ikke kursen er meget lavere, end den garanterede kurs. Og hold dig fra det i fremtiden. Omkostningerne kan være høje, hvilket ødelægger afkastet, og endnu værre er, at det er ganske svært at forstå og gennemskue. Du kan naturligvis også få uvildig økonomisk rådgivning i banken for at vurdere, hvilke investeringer passer til dig.
Lån penge nu til investering
Når de finansielle markeder banker derudad, og aktierne kun kører én vej, så kan det være fristende at låne penge nu og her til opkøb. Men er det fornuftigt at optage lån til investering; Nej, det er det ikke som udgangspunkt, da tingene hurtigt kan vende.
Lån penge nu og her tager ikke mere end 2 minutter, men det behøver heller ikke tage mere end 2 minutter, før aktierne bankerne nedad igen. Optager du lån til investering, og det går den forkerte vej, skal du altså stadig betale renter og afdrag, men det er bare ikke sjovt, når din investering samtidig er blevet halveret.
Læs mere om at låne penge nu og her på nettet på de 2 låneportaler, Smart-Lån.Dk og Penge-Lån.nu.