Efter min mening, så burde der være nemmere og mere gennemskuelige processer for, hvordan man indgiver anmeldelser for at få erstatning for en arbejdsskade. Jeg synes faktisk, at jeg kan høre, at der er forskellige meninger om, hvordan processen er. I forrige uge var jeg nemlig til en konference, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholdt. Det var et fint og stort arrangement. Konferencen handlede netop om, hvordan procedurerne kan gøres mere effektive.
God advokat fra Randers
Deltagerne var både læger og advokater – og repræsentanter fra forskellige forsikringsselskaber og arbejdsgiverforeninger.
I frokostpausen sad jeg ved et bord sammen med en advokat fra Vejle. Han var i en dyb diskussion med en anden advokat, som kom fra Randers. Jeg kunne forstå, at de var vildt uenige om, hvad der var bedst: At få procedurerne gjort mere gennemskuelige, eller om det var bedst at beholde processen, som den er nu. Selv er jeg læge. Ikke arbejdsskade advokat i Herning. Jeg går klart ind for, at processen skal gøres nemmere. Og kriterierne for, hvad der er en arbejdsskade, og en arbejdsulykke skal revideres. Der sker flere og flere psykiske skader og færre og færre fysiske skader. Det hænger sammen med, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig. Færre og færre laver fysisk krævende arbejde, og dermed sker der færre og færre ulykker.
Stress er også en skade
På den anden side: Flere og flere får stress. Det kan være svært at få en psykisk skade anerkendt som en arbejdsskade. Men tag nu fx plejepersonalet på et hospital for mentalt syge mennesker. De bliver ofte udsat for trusler og vold. De får stress, og nogle går ned med depression som følge af det. Er det en voldssag, når de bliver truet dagligt, og skal den meldes til politiet? Eller er deres depression en følge af et meget hårdt psykisk pres? Det samme kan jo også ske for lærere på skoler. Eller det kan ske for politibetjente, som ofte er i situationer, hvor vold er en del af deres arbejde uden, at de kommer til skade. Det, de ser, sætter spor på psyken. Og så er der alle dem, der ’bare’ har stress, fordi de skal nå det hele: På arbejdet er der fart på, på hjemmefronten er der tusind ting, der skal passes. Børnene skal i skole, og til forskellige aktiviteter, man skal selv nå nogle fritidsaktiviteter, og indimellem skal huset eller lejligheden gøres ren, og der skal laves mad og hygges. Hverdagen er stresset.
Interessant diskussion
Så jeg satte mig og lyttede til de to advokaters diskussion. Den ældre – ham fra Vejle – var mest stemt for, at procedurerne skal forblive, som de er. Det er dem, man kender. Det her med, at de bliver lavet om fører bare til endnu mere kaos og uvished. Den yngre gik klart ind for, at processen bliver mere gennemskuelig. Det vil hjælpe almindelige mennesker til selv at håndtere sådan en sag. Advokaterne kan så bruge tiden på mindre papirarbejde og dermed nå at tage flere sager.
Jeg valgte ikke at blande mig i diskussionen, selvom jeg har min egen mening og holdning til problemet.